Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Mari-Louise Pedersen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Sophie vil sælge dig en billig forsikring. Du betaler med dine data

Data-revolutionen er kommet til forsikringsverdenen.

Foto: Anders Rye Skjoldjensen for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


26. august 2021
11 min.

For fem år siden besluttede Sophie Bohr Grønbæk og tre venner sig for at disrupte forsikringsbranchen. Dét til trods for, at ingen af dem havde den fjerneste forstand på forsikringer. Vi vidste intet om forsikringer, men vores attitude var, at vi ville vælte det hele,” siger Sophie Bohr Grønbæk. Hun er i dag 35 år og medstifter af Undo, en alt-i-én-forsikrings-app, som hun er CEO for.

At det lige blev forsikringer, Undo kastede sig over, er resultatet af, at Sophie Bohr Grønbæk og hendes medstiftere satte sig ned, kiggede på forskellige brancher og spurgte sig selv: Hvor kan vi kaste den største teknologiske håndgranat ind og se, hvad der sker? Deres kølige kalkule var, at forsikringsbranchen hang fast i gamle tankegange og var unødigt kompliceret. Med andre ord plukkemoden til en omgang disruption.

I dag har Undo fået tusindvis af unge til at tegne en forsikring. For en dels vedkommende deres første forsikring. Succesen skyldes måske, at Undo har gjort forsikringer til noget, man swiper sig til: Først fortæller man appen lidt om sig selv, og så tager en kunstig intelligens over og laver en profil af dig. Det hele sker i appen, uden menneskelig indblanding. Og ud fra dine data vurderer den kunstige intelligens, hvor meget værdi du ejer, og hvor risikofyldt et liv du lever.

Det her er et teknologisk nybrud i måden, vi forsikrer mennesker på i Danmark. Og Undo skriver sig ind i en historie, hvor både virksomheder og det offentlige udforsker nye måder at bruge data om vores person og adfærd til at spå om, hvem vi er, for at kunne forudsige – og tilfredsstille – vores behov. Om det er den rette lørdagsfilm på Netflix eller det rette dagpengeforløb på jobcenteret, så har algoritmer indflydelse på, hvad vi vælger til i livet. Og det interessante ved Sophie Bohr Grønbæk er, at hendes datadrevne opgør med den etablerede forsikringsbranche handler om at gøre en dyr og besværlig del af voksenlivet, nemlig forsikringer, til en friktionsløs hurdle.

Men prisen for større bekvemmelighed er større dataindsamling. Og spørgsmålet er, hvor langt Sophie Bohr Grønbæk er villig til at gå.

I Danmark har vi det her enorme sikkerhedsnet, som vi kalder det offentlige, spændt ud under os, når vi falder. Bliver vi syge, får vi betalt regningen hos hospitalet. Mister vi jobbet, kommer der stadig penge ind den første. Men der findes huller i sikkerhedsnettet, som ikke bliver dækket af det offentlige – ting som tyveri, indbrud, tandlægebehandlinger, vandskader og ulykker. Her skal man have en privat forsikring. I virkeligheden en fælles kasse, vi sammen betaler til, for når så en af os bliver ramt af en ulykke, dækker vi sammen omkostningerne. Et ret sympatisk koncept, der til forveksling minder om, hvordan den fælles skat finansierer det sociale sikkerhedsnet. Men mange af dem, der ofte kunne have glæde af en forsikring, har ikke én. Nemlig unge mennesker.

Hvert år, når tusinder af unge flytter hjemmefra, glemmer’ mange af dem at købe en indbo- og ulykkesforsikring. Og selv når man spørger unge i starten af 30’erne, har en del stadig ingen forsikring. I forretningsverdenen kalder man sådan et hul i hukommelsen for en business case. Rundtom i verden udvikler virksomheder nye højteknologiske og mere gnidningsfrie måder at forsikre særligt unge på, og Undo er Danmarks første eksempel på det.

Men i forsikringsbranchen er et sats på unge kunder et farligt sats. For ser man på ungdommen gennem forsikringsmatematikkens ængstelige briller, ser man risici alle steder. De fester, drikker, er ude til sent, bliver røvet, ender i slagsmål og slingrer hjem på cykel, falder og slår fortænderne ud. Det er, med andre ord, dyrt at forsikre et ungt menneske. Men den høje risikoadfærd er en gennemsnitsbetragtning. Hos Undo mener man ikke, det er fair.

Undos algoritmer gør, siger Sophie Bohr Grønbæk, at de kan se hver kunde som et individ med sine egne individuelle risici. Det gør også, at Undo ofte kan tilbyde billigere forsikringer end konkurrenterne, fordi de overvåger kundens adfærd i en tidsperiode og udregner kundens reelle risiko. Logikken lyder: Hvorfor betale for andres risiko, hvis din egen er lav? Og lige nu udfordrer den logik principperne om solidaritet, som forsikringer i århundreder har stået på.

Foto: Anders Rye Skjoldjensen for Zetland

Der findes ingen snorlige iværksætterfortælling om, hvordan Sophie Bohr Grønbæk blev involveret i forsikringsverdenen. Som ung ville hun være forsker, en oplagt tanke som barn af en familie af forskere og læger, der kan føre sin stamtavle tilbage til hendes oldefar Niels Bohr, der fik Nobelprisen for at kortlægge atomets struktur. Hun fik en kandidat i molekylær biomedicin og begyndte at rode i musehjerner. Men da jeg skulle begynde på min ph.d., fik jeg kolde fødder,” siger hun. Inden for forskning er der en meget fastlagt karrierevej: ph.d., postdoc, adjunkt, professor, død. Det var simpelthen for forudsigeligt.”

Så Sophie Bohr Grønbæk brød med alt, hun kom fra og kendte – og blev … konsulent. I knap fire år hos Quartz, et af landets største konsulenthuse, løste hun opgaver for LEGO, Mærsk og andre giganter. Min familie sørgede nok lidt over mig,” griner hun. Efter nogle år som konsulent blev hun chef for The Hub, et kollektiv af tech-start-ups i Norden. Og det var her, hun mødte de tre iværksættere, som hun stiftede Undo sammen med i foråret 2017.

Deres disruption gik ud på at bruge datastrømme fra kundernes telefoner til at lave mere personlige risikovurderinger og indsamle data om kunders adfærd. Fra begyndelsen vidste de, at de ville have et etableret forsikringsselskab i ryggen, og pitchede idéen om en datadrevet ungevenlig forsikrings-app til Tryg. Det store nordiske forsikringsselskab så straks potentialet og skød 25 millioner kroner i Undo, som gav dem en ejerandel på 50 procent. I dag har Undo omkring 30.000 kunder med en gennemsnitsalder på 25 år. Så hvordan ser Sophie Bohr Grønbæks data-oprør egentlig ud, og hvilke data må kunderne af med i bytte for billigere forsikringer? Lad os se nærmere på, hvad der gemmer sig under Undos algoritme.

Ligesom man kan swipe sig til en date på Tinder, kan man i Undos app swipe sig til en ulykkesforsikring. Man opgiver sin alder, og om man er studerende, i job, selvstændig eller andet’, i hvilken branche man eventuelt arbejder, og så sin adresse. Nu er det vores tur til at trylle,” står der, og Undos kunstige intelligens regner sig frem til ens risiko for at blive ramt af en ulykke.

Algoritmen kigger på,” forklarer Sophie Bohr Grønbæk, indbrudsraten i dit nabolag, og om du bor i stuen, hvor der sker flest indbrud, ligesom algoritmen kigger på dit arbejde: Arbejder du på kontor, har du lille risiko for at komme fysisk til skade.” Helt konkret har fiskere, stilladsarbejdere samt ansatte i Forsvaret og brandvæsenet den højeste risiko – og skal derfor betale mest for at blive forsikret. Faglærte som håndværkere, slagtere og malere har lidt mindre risiko. Derefter kommer lærere, journalister og ejendomsmæglere – og med mindst risiko, og derfor de billigste at forsikre, er afdelingsledere, bankpersonale og bibliotekarer.

Undos kunstige intelligens mener, at jeg skal betale 146 kroner om måneden for en indbo- og ansvarsforsikring, der dækker ulykke, indbrud, brand- og vandskader. Jeg tester også, hvad prisen ville være, hvis jeg nu var ti år yngre, altså 20 år, og var studerende i stedet for ansat i mit semi-risikofyldte job som journalist. Så ville prisen være 124 kroner. En tyver billigere. Og var jeg 40 år og arbejdede på kontor, var den yderligere to kroner billigere. Boede jeg i lejligheden over for min, der er nogle kvadratmeter større, var det lidt dyrere, 153 kroner. Men arbejdede jeg på fabrik, skulle jeg betale 155 kroner. Altså ni kroner mere hver måned.

Prisforskellene er ikke store, men over et helt liv betaler mennesker, der bor i udsatte områder, eller som arbejder i udsatte fag, eller som både bor udsat og lever udsat, mere for at være forsikret end mennesker, der lever med større tryghed. Prisen på forsikringer har altid været afgjort af risikoen, man bringer ind i den fælles forsikringskasse, men Undo tager den personlige risikovurdering til et nyt niveau. Eksempelvis hvis du vil forsikre din bil.

Når man er ung, er det dyrt at få sin bil forsikret. Unge har statistikken imod sig: Bag rattet har unge en langt større risiko for at ende i en ulykke, som dræber eller kvæster dem selv eller andre. Men hvad nu, hvis man er ung og en god bilist – og kan bevise det? Er det så fair at betale mere, fordi ens jævnaldrende kører råddent? Nej, mener Sophie Bohr Grønbæk. Man siger, det er de 20 procent dårligste bilister, der forårsager 80 procent af skaderne. Så det, vi i virkeligheden gør, er at sige: Vi vil gerne måle på, hvordan du rent faktisk kører.”

Det gør Undo ved at bede kunden drøne rundt med appen Undo Kør i tre uger. Her registrerer appen, hvis man accelerer kraftigt, laver hårde opbremsninger, svinger med høj fart, kører over fartgrænserne eller bruger telefonen, mens man kører. Alle de data bliver lagret på telefonen, hvor en kunstig intelligens til sidst tildeler kunden en score mellem 1 og 100, hvor 100 svarer til at være superbilist. Gennemsnitsscoren, fortæller Sophie Bohr Grønbæk, er i 70’erne. Mænd og kvinder kører lige godt, fynboer er dydsmønstre, nordjyder det modsatte. Og prisforskellen på en, der kører godt, og en, der kører dårligt, er hele 30 procent. Så de 80 procent får en fair, lav pris, og dem, der kører usikkert, får en høj pris,” siger hun.

Her når vi også kernen af Undos opgør. I stedet for at se forsikringer som noget, man betaler til ud fra en gennemsnitsbetragtning om ens risiko, betaler Undos kunder kun for deres individuelle risiko. Historisk set har forsikringer været en fælleskasse, vi betaler til for at dele omkostningerne. Men ved at bedømme den enkelte kundes høje eller lave risiko gennem en mere fintmasket dataindsamling kan Undo tilbyde kunder forskellige forsikringspriser. Her har kritikere i branchen indvendt, at følger man den logik til dørs, udvander man den solidaritet, som forsikringsbranchens forretningsmodel er bygget på.

Hvis vi ved for meget om kunderne, har vi disruptet os selv. Så er der ikke noget kollektivt element tilbage i forsikring,” sagde Allan Polack, PFA Pensions CEO, ved en forsikringskonference om nye teknologier i 2018. Ved samme konference sagde vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, bagefter til FinansWatch.dk: Det værste er jo en situation, hvor dem, der har et godt helbred og en lav risiko, kan få en billigere forsikring, og dem, der har dårligt helbred, kan komme til at betale kassen. Med andre ord: Det er en del af den solidaritetstanke, der ligger bag forsikringsbranchens nuværende betalingsmodel – og for den sags skyld den danske samfundsmodel – at de heldigt stillede er med til at betale for de dårligt stillede.

Men hos Undo forstår man solidaritet anderledes. Jeg tror,” siger Sophie Bohr Grønbæk, folk tit tænker, at hvis vi får mere data og derfor kan sætte priserne mere præcist, bliver det så ikke mindre solidarisk? Men der har aldrig været en forsikring, hvor alle betalte det samme. Du betaler altid efter din personlige risikoprofil. Hvis du bor et sted, der bliver oversvømmet, har du en anden risikoprofil end en, der bor på en bakketop. Det, vi gerne vil, er bare at gøre det endnu mere fair, så du i endnu højere grad betaler det rigtige. For jeg tror, at dér, hvor det er svært at være solidarisk, er, når du ikke føler, det er fair, fordi du betaler for meget.”

Foto: Anders Rye Skjoldjensen for Zetland

Den datadrevne tankegang går igen hos Undos rejseforsikring. I stedet for at betale et fast beløb om året for en rejseforsikring, giver man Undo-appen adgang til sin telefons gps. Den registrerer så, hvilke lande man besøger – og kunden opkræves en dagspris, hvor et EU-land er billigst, USA lidt dyrere, og resten af verden dyrere igen. Det var især de ældre i branchen, der sagde, at det ikke ville komme til at gå,” siger Sophie Bohr Grønbæk. Men jeg tror på, man gerne vil tillade en form for tracking, hvis man får noget værdifuldt igen.” I det her tilfælde kun at betale for rejseforsikring de dage eller uger, man faktisk er ude at rejse.

Den her mere individuelle og databaserede tilgang flytter grænserne for, hvad et forsikringsselskab kan kræve at vide om sine kunder. Og i udlandet ser vi, hvordan de grænser hele tiden flytter sig i takt med nye teknologier, der gør det, der før ikke kunne måles, målbart. I USA eksempelvis tilbydes kunder en billigere sundhedsforsikring, hvis de lader deres fysiske aktivitet overvåge af et motionsur om håndleddet, så uret kan registrere, når de motionerer. Kunne I hos Undo finde at tilbyde jeres kunder dét, spurgte jeg Sophie Bohr Grønbæk. For mig er det over creepy-grænsen med et ur, der konstant måler ens sundhed og tjekker, om du ryger cigaretter i weekenden.” Hvad så hvis det var i en testperiode, spurgte jeg, ligesom bilforsikringen? Du sætter mig totalt on the spot her,” svarede hun. Måske, sagde hun, ville det give mening med en rabat, hvis man får motioneret. Men jeg er i tvivl.”

Hun samler sig lidt. Forsikring,” siger hun, har altid handlet om at vide noget om kunderne, og i en digital tidsalder er der mere data end før. Derfor kræver det virkelig meget af ens moralske kompas at designe løsninger på den rigtige måde.” Man skal, siger hun, bevæge sig forsigtigt frem. Alle steder, hvor vi er, afgiver vi data og får noget igen, men det vigtige er, at man faktisk får noget igen af værdi, og at du er i kontrol og forstår, hvad du afgiver.”

Dagen efter interviewet fik jeg en mail fra Sophie Bohr Grønbæk. Hun havde tænkt over dét med motionsuret. Nej,” skrev hun, vi ville ikke lave sundhedsforsikring i Undo, hvor vi målte på folks sundhedsindsats og prissatte derefter.” Heller ikke i en testperiode. Det er, for mig, helt anderledes intimt end at tage en køreprøve. Det har også langt større samfundsværdi at have gode bilister og forebygge ulykker.” Sundhedsområdet, afsluttede hun, tilhører den personlige sfære.”

I virkeligheden rækker denne diskussion langt ud over forsikringer. Når virksomheder og offentlige myndigheder fodrer kunstig intelligens med data om hver enkelt af os, ser algoritmerne individer i stedet for anonym statistik. Og vi skal finde ud af, hvor grænsen går for det, der er, med Sophie Bohr Grønbæks ord, creepy overvågning uden egentlig værdi, og hvilken overvågning der faktisk giver reel og ægte værdi.