Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Kan vi lige tale om, hvorfor så mange fodboldtrænere bliver fyret? Ifølge forskning giver det ikke mening

  • 21. november 2019
  • Sport
  • 8 min.
SUCCESERNES SVINGDØRFem vindere – fra venstre: Jose Mourinho (fyret), Carlos Ancelotti (fyret), Mauricio Pochettino (fyret), Claudio Ranieri (fyret), Åge Hareide (en slags fyret) Collage: Mikkel Bøgild Jacobsen, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Den engelske storklub Tottenham har fyret deres succesfulde træner efter en dårlig periode. Det er det seneste eksempel på, at fodboldklubber fyrer deres topledere på baggrund af et øjebliksbillede … på trods af, at al data og erfaring viser, at det ikke virker. At klubberne alligevel gør det, fortæller en del om, hvordan man ikke skal styre sin virksomhed.

Der skulle gå mindre end et halvt år, fra fodboldtræneren Mauricio Pochettino ledte sit hold ud på banen til en af de ypperste kampe, man kan stå i som fodboldklub, Champions League-finalen, til han tirsdag aften blev fyret.

I fem år havde Mauricio Pochettino fået Tottenham Hotspur til at spille som et hold, der var bedre, end det var. London-klubben havde forladt midten af tabellen for at kæmpe om mesterskabet i den engelske Premier League og leveret de bedste resultater i 50 år. Klubbens fans havde også været mere begejstrede end i meget, meget lang tid – jeg ved det, for jeg er selv en af dem.

Men efter en dårlig sæsonstart har klubben altså modstræbende” nu truffet beslutningen om at fyre Mauricio Pochettino, lød det tirsdag fra klubbens bestyrelsesformand, Daniel Levy. Det kan ellers virke modstridende at fyre en ellers succesfuld leder efter kort tids uro, hvor alle i organisationen har underpræsteret, men det er langtfra et enkeltstående tilfælde. Fodboldklubber fyrer hele tiden deres trænere. Når det går skidt, er det den foretrukne løsning.

For eksempel: Mauricio Pochettino bliver afløst i Tottenham af José Mourinho, der i 2015 blev fyret i Chelsea, selv om klubben få måneder forinden havde vundet Premier League. Det samme skete for Claudio Ranieri, der i 2017 blev fyret et halvt år efter, han mod alle odds havde sikret Leicester deres første mesterskab nogensinde – lige foran Tottenham i øvrigt. Og det er ikke kun i England, at trænere bliver fyret efter kortvarige dyk i deres succes. Efter en dårlig sæsonstart fyrede den spanske storklub Valencia i september deres ellers succesfulde træner Marcelino.

En gruppe hollandske forskere, der har analyseret 15 års trænerfyringer i Premier League, konkluderer, at jobbet som fodboldtræner er meget, meget usikkert, og tilføjer:

Talemåden: Du er kun så god som din seneste kamp’ lader til typisk at være sand for professionelle fodboldtrænere.”

Livet som træner i de bedste fodboldklubber lader i alle tilfælde til at involvere fyringer – og en del af dem. Det er en risiko, der følger med erhvervet. For klubberne er det den primære måde at løse kriser på. Og det er nærmest blevet et ritual, at når det først går ned ad bakke, får træneren opbakning, men efter kort tid rammer man et point of no return, og for at komme videre, for at løse hårdknuden, må træneren fyres. Men giver det mening? Hjælper det at fyre trænere, og hvorfor gør klubberne det? En del nyere forskningsstudier har forsøgt at svare på netop det.

Den 14. november 1956 var den spanske storklub Real Madrid bagud med 3-0 ved pausen mod Rapid Wien i ottendelsfinalen i den europæiske mestercup, da klubbens præsident, Don Santiago Bernabéu, trådte ind i omklædningsrummet. Her mødte han klubbens træner, José Villalonga, der året forinden havde sikret Real Madrid titlen for første gang. Efter sigende skubbede Bernabeu træneren til side for at give holdet en peptalk. Han fortalte spillerne, at de bar Real Madrids skjold på deres trøjer, og holdet gik derefter ud og scorede det mål, der var nok til, at de gik videre i turneringen, som de senere vandt. Hvorefter José Villalonga blev fyret.

Der er sket en del med fodbold siden 1956. Sporten er blevet kommercialiseret, og klubberne kører i dag som moderne virksomheder. Analytikere, trænere, psykologer, læger, ernæringseksperter og en stab af andre folk hjælper holdene med at levere den bedst mulige præstation. Imens bliver klubbernes træner, manageren, tilskrevet mere og mere indflydelse.

Der kan være mange forskellige grunde til at fyre en fodboldtræner, men al forskning tyder på, at dårlige resultater er den dominerende årsag. I normale virksomheder ville det være sidste udvej, men i fodbold er det anderledes. Næsten halvdelen af klubberne i topligaerne skiftede træner i 2018. Tålmodigheden lader på mange måder til at være kort i fodbold. Holdet og trænerne evalueres ved hver eneste kamp, og det kan være svært for klubbens fans at fokusere på den langvarige plan.

Så hvorfor egentlig? Når klubberne nu bliver ved med at gøre det, er det oplagt at tro, at det har en eller anden positiv effekt.

I takt med at klubberne har udskiftet deres trænere med større og større hast, har forskere og statistikere forsøgt at finde ud af, om det rent faktisk har det. Går det bedre for klubben, efter den nye træner er kommet til?

Nærmest alle studier konkluderer, at det gennemsnitligt set er en dårlig idé at skifte træner. Ofte går det fremad for klubben, lige efter de har skiftet træner. Det er, som om de har fået ny energi og begynder at vinde kampe igen. Alt tyder dog på, at denne fremgang også ville være kommet, hvis klubberne beholdt deres træner. De føromtalte hollandske forskere, tre økonomer fra Tilburg University, har gennemgået alle fyringer i Premier League fra 2000 til 2015 og sammenlignet klubbernes præstation efter trænerskiftet med andre klubber, som i en periode underpræsterede uden at skifte træner. Resultatet var, at det gik klubberne lige godt.

Det samme viser en række studier fra andre lande, og noget tyder på, at det på lang sigt er en dårlig idé at skifte træner. Norske forskere har vist, at de hold i den norske Tippeliga, som beholdt deres træner, på 15 kampe fik 2,87 point flere end dem, der fyrede træneren.

Der er selvfølgelig store forskelle på, hvor godt det går for klubber, efter de har skiftet træner, men ifølge et britisk studie skyldes succesfulde trænerskift nogle ret specifikke og uforudsigelige omstændigheder.

Samlet set tyder forskningen også på, at trænerne ikke har så stor betydning, som de bliver tilskrevet. The Economist har analyseret fem års fodbolddata, og deres konklusion er, at det er ret tilfældigt, om en træner bliver ved med at klare sig godt, når han skifter til en anden klub. Det samme konkluderer forskerne bag det norske studie.

Mange fæster alt for stor lid til, at træneren skal komme med geniale løsninger. Men der er et meget større samspil i det at være træner, end de fleste er klar over,” siger en af forskerne bag det norske studie, lektor Jan Ketil Arnulf ved Handelshøyskolen BI, til Videnskab.dk.

Hvis træneren ikke har en afgørende betydning, og det ikke gør en forskel, om man fyrer vedkommende, rejser det selvfølgelig et spørgsmål om, hvorfor det alligevel sker. Ifølge forskerne fra Tilburg University i Holland er der flere potentielle grunde:

  • Måske er nogle klubejere ikke så gode til at se, hvornår det er fornuftigt at skifte træner.
  • Måske ser det bedre ud, hvis man har handlet på de dårlige resultater, end hvis man har fortsat med den samme træner.
  • Måske er det bare en del af jobbet som manager, at man skal have skylden for dårlige resultater.

Lige meget hvad, konkluderer forskerne, bliver managere fyret for ting, der ligger uden for deres indflydelse. De fungerer altså som syndebukke, der rituelt kan ofres, når regnen udebliver.

I 2011 protesterede lederen af de engelske fodboldtræneres forbund LMA mod, at trænerne i tiltagende grad fik denne rolle som syndebuk. Richard Bevan, som han hedder, skrev, at i alle andre sektorer havde man anerkendt, at de organisationer, der klarede sig bedst, opbyggede en vindende organisatorisk kultur – delte overbevisninger, mål og måder at opføre sig på – koblet med en langsigtet vision”:

I fodbold er der dog en uforståelig tro på, at den fortsatte ofring af fodboldmanageren, syndebukken’, og installation af en anden vil vende en fodboldklubs præstation,” skrev han.

Richard Bevan har en pointe, når det kommer til behandlingen af fodboldtrænere, men spørgsmålet er, om det i høj grad adskiller sig fra, hvordan almindelige virksomheder fungerer. Selve idéen om, at du kan vende udviklingen for en klub, eller en virksomhed for den sags skyld, på kort tid, er rigtignok tvivlsom, ligesom udskiftningen af trænere og ledere er overvurderet. Men det lader ikke til, at fodboldklubberne står i modsætning til andre virksomheder. Tværtimod fremstår fodbold, som min kollega Hakon Mosbech har skrevet, som et ekstremt mikrokosmos for tidens ledelsesmyter”.

Studiet af de norske trænerskift understreger, at succes kræver langsigtet fokus og ro. Det kræver tid og stabilitet. Effekten af det kan ses fra nogle af de mest succesfulde trænere i fodbold såsom skotten Alex Ferguson, der var træner for Manchester United i årtier, som var de mest succesfulde, klubben har haft. Alex Ferguson blev lig med Manchester United. Han smeltede sammen med dens kultur.

På den korte bane gik det op og ned for Alex Ferguson, men på den lange bane var han en af mest succesfulde trænere i engelsk fodbold nogensinde. Ofte vandt Manchester United på mål i overtiden, og det blev derfor døbt Fergie-time.

Det kræver den slags held at vinde fodboldkampe. I bogen The Numbers Game forklarer forfatterne Chris Anderson og David Sally, at hvem der vinder en fodboldkamp, afhænger 50 procent af evner og 50 procent af held, fordi halvdelen af alle mål opstår efter et heldigt øjeblik: En bold bliver rettet af, dommeren dømmer et forkert straffespark, en spiller glider.

Disse tilfældigheder bliver undervurderet af klubberne, men det kan ofte forklare, hvorfor det er gået dårligt for en klub. Konsulentfirmaet 21st Club har analyseret kampene op til, at trænere blev fyret i de fem største europæiske ligaer, og det viser sig, at selv om klubberne får færre point op til fyringen, er det ikke, fordi de spiller sig frem til færre eller dårligere chancer – de har altså bare mindre held med at få bolden i kassen. Held går som bekendt op og ned, og derfor er det en af årsagerne til, at det pludselig går godt for klubben igen, lige meget om de skifter træner eller ej.

Held kan vinde fodboldkampe, men det vinder ikke mesterskaber. Det kræver derimod, tyder forskningen på, de lange, seje træk. Det var i hvert fald det, der fungerede i Tottenham Hotspur under Mauricio Pochettino. Over fem år fik han med en fodboldfilosofi, der passede til klubbens historie, skabt store resultater ved at arbejde tæt sammen med spillerne. Som fan kunne det tage pusten fra én, når holdet som en velkoordineret gruppe af ulve jagede modstanderens spillere, erobrede bolden og på få afleveringer bragte sig i en situation, hvor holdet, klubben og fansene kunne blive tilsmilet af heldet.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: