Så hvad er der på spil, når Demokraterne mødes til præsidentkandidat-debat i aften? Her er din håndbog

  • 15. oktober 2019
  • 17 min.
PLADSMANGELAldrig før har så mange kandidater på én gang stået på scenen til en præsidentiel primærvalg-debat, som det bliver tilfældet i aften. Hele 12 demokrater håber på at få muligheden for at stå over for Donald Trump ved præsidentvalget næste år. Collage: Kasper Løftgaard for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Kampen om at blive Det Demokratiske Partis kandidat ved det kommende amerikanske præsidentvalg er i fuld gang. I aften mødes 12 håbefulde politikere for at dyste om at blive den, der næste år skal stå ansigt til ansigt med Donald Trump. Vi giver dig et overblik over, hvem de er, hvad de står for, og hvor de vigtigste slag kan komme til at stå under aftenens debat.

Det bliver stramt med pladsen, når de 12 kandidater, der har kvalificeret sig til Det Demokratiske Partis fjerde debat, i aften mødes på Otterbein University i Ohio og skal strides om at blive partiets præsidentkandidat frem mod valget næste år. Aldrig før har så mange håbefulde politikere på en gang stået på scenen til en præsidentiel primærvalg-debat. Ved de to indledende debatter i juni og juli stillede 20 kandidater ganske vist til start, men her besluttede partikomitéen at dele flokken op og afholde seancen over to dage, og ved den tredje debat, som fandt sted for godt en måned siden, var der kun 10, der levede op til kvalifikationskriterierne. I aften er det som sagt hele 12 kandidater, der med slagord og argumenter skal slås om taletiden. Det er simpelthen aldrig sket før.

Det betyder også, at det er ualmindelig svært og forvirrende at danne sig et overblik over feltet af kandidater, som det tager sig ud på scenen i aften. Hvad der samler og adskiller dem, hvad de mener og står for – og ja, i nogle tilfælde, hvem de overhovedet er. Kigger man på meningsmålingerne, kampagnedonationerne og mediedækningen, kan man, lidt groft sat op, sige, at kandidatfeltet fordeler sig i tre niveauer: Der er tre kandidater, som i øjeblikket ligger stabilt i front med behagelig afstand til resten af feltet; to, der befinder sig side om side i en pæn midterposition; og syv, der virkelig skal anstrenge sig, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at holde takketalen ved Demokraternes konvent til juli.

De tre i toppen

Forrest finder vi de tre ældste kandidater. Barack Obamas vicepræsident, Joe Biden, den tidligere juraprofessor Elizabeth Warren og den demokratisk-socialistiske senator Bernie Sanders er alle på den tunge side af de 70 år. Gennemsnitsalderen for de tre frontløbere er cirka ni år højere end den gældende folkepensionsalder i Danmark. Så selv om Donald Trump med sine 70 år ved sidste præsidentvalg satte rekorden for den ældste til nogensinde at aflægge ed i Det Hvide Hus, så kan amerikanerne med stor sandsynlighed se frem til, at den præstation bliver overgået (om ikke andet, så af Trump selv).

Og alderen betyder altså noget. En måling foretaget af Pew Research Center i maj måned viste, at blot tre procent af Demokraternes vælgere synes, at 70+ er den ideelle alder for en præsident. Og valgkampen har da også været præget af diskussioner om kandidaternes både fysiske helbred og mentale forfatning. Fra de mange eksempler på Joe Bidens ordsalat (“We choose truth over facts,” sagde han for eksempel under et valgkampsarrangement i august) til Bernie Sanders, der forrige uge fik et hjerteanfald og måtte indlægges. De tre har alle lovet at frigive deres sundhedsjournaler inden det første primærvalg i delstaten Iowa til februar, men ingen af dem har virket synderligt ivrige efter at gå i dybden med detaljerne om deres generelle helbred.

Ikke desto mindre ser det ud til, at Biden, Warren og Sanders i øjeblikket har et pænt forspring til resten af kandidatfeltet. Biden har konsekvent ført an i målingerne, men i løbet af de seneste par måneder er Elizabeth Warren halet ind på den tidligere vicepræsident, og i sidste uge lå hun for første gang foran Biden ifølge et vægtet gennemsnit af de amerikanske meningsmålinger.

De to ligger med andre ord lige op og ned ad hinanden med en opbakning i meningsmålingerne på omkring 26-27 procent, mens Sanders har ligget stabilt med en tilslutning på omkring 15-16 procent. Derfor bliver det især interessant at se, hvordan Warren og Biden kommer til at stå over for hinanden ved aftenens debat. Her kan den pågående diskussion om rigsretssagen mod Donald Trump, der er blandt de helt store dagsordener i USA i øjeblikket, gå hen og blive relevant. Elizabeth Warren var nemlig blandt de allerførste demokrater til at tale for en rigsretssag helt tilbage i april måned, mens Joe Biden har været mere tilbageholdende og først i sidste uge offentligt bakkede op om rigsretssagen.

Men på et dybere niveau repræsenterer Warren og Biden også to forskellige retninger for Det Demokratiske Parti. Biden står for det mere politiske tilbageholdende og ønsker først og fremmest at genoprette en form for normaltilstand i Det Hvide Hus, mens Warren kører en konfrontativ linje med en reformdagsorden, der ikke blot er en tilbagevenden til tidligere status quo. Tilsvarende bliver det spændende at overvære, hvordan de øvrige kandidater vil forsøge at forhindre, at ræset snævrer sig yderligere ind til at blive et tomandsopgør mellem Warren og Biden.

Joe Biden, tidligere vicepræsident, 76 år

Den tidligere amerikanske vicepræsident har siddet som senator i årtier og er kendt for sin stålfaste tro på værdien i at samarbejde på tværs af den politiske midte. Som en del af Obama-administrationen var Joe Biden med til at gennemføre sundhedsreformen, der skulle sikre bedre patientbeskyttelse og billigere behandling. Og sundhedspolitikken er stadig noget af det, han slår sig mest op på – det er personligt” for ham, som han siger. Men overordnet set har Biden kæmpet med at formulere en klar fremtidsvision og opstille tydelige politiske pejlemærker. Han har først og fremmest levet højt på den nostalgi, der i Det Demokratiske Parti er forbundet med Obama-tiden, og venskabet med den tidligere præsident trækkes ofte frem på vælgermøder, hvor han drømmende husker tilbage på alt det, de udrettede sammen. Joe Biden står særlig stærkt hos de afroamerikanske demokrater, som han satser på kan hjælpe ham med at modstå presset fra hans mere venstreorienterede modstandere – på samme måde som de var en stor del af forklaringen på, at Hillary Clinton slog Bernie Sanders ved primærvalget i 2016.

Elizabeth Warren, senator fra delstaten Massachusetts, tidligere juraprofessor, 70 år

Som tidligere juraprofessor på det navnkundige Harvard University og en af arkitekterne bag det agentur for forbrugerbeskyttelse i den finansielle sektor, der blev etableret under Obama-administrationen i kølvandet på finanskrisen, er Elizabeth Warren en regulær intellektuel kapacitet. Hendes politiske program hører til i den progressive lejr med forslag om formuebeskatning, vidtstrakt annullering af studiegæld og opsplitning af tech-giganter. Blandt meget andet. Samtidig har hun formået at markedsføre sig som en lettere fordøjelig udgave af den selverklærede socialist Bernie Sanders – Warren har forsikret, at hun er kapitalist helt ind i knoglerne” – selv om der i praksis er et væsentligt overlap mellem de to, når det gælder den konkrete politik. De største bekymringer går på, hvordan hun vil klare sig i mødet med Trump. Warren fik placeret sig selv i et uskønt forløb sidste år, da hun hævdede indiansk-etnisk baggrund, tonedøvt forsøgte at underbygge den med dna-test og endte med at undskylde for det hele (“Pocahontas,” døbte Trump hende). En uheldig affære, der i samspil med hendes akademiske stil og baggrund, der signalerer liberal storbyelite, risikerer at fremmedgøre hende fra vælgere fra mere beskedne kår.

Bernie Sanders, senator fra delstaten Vermont, 78 år

Ved primærvalget i 2016 blev den uafhængige senator (nej, han er ikke medlem af det parti, som han håber på at lede) og selverklærede såkaldte demokratiske socialist Bernie Sanders et regulært ikon, da det næsten lykkedes ham med sin tordnende retoriske stil at slå Hillary Clinton som Demokraternes præsidentkandidat på en uforsødet antiestablishment-dagsorden. Sanders kan bryste sig af, at væsentlige dele af hans politiske platform for ikke så forfærdeligt længe siden blev anset som ekstremt yderliggående – realpolitiske dødssejlere – men i dag omfavnes bredt i Det Demokratiske Parti. Det gælder forslaget om en form for universel sundhedsforsikring, mindsteløn på 15 dollars i timen og gratis offentlig videregående uddannelse. Det ryk giver Sanders en styrke, når det handler om troværdighed: Det, som alle pludselig går og flager med, har han holdt på i fem årtier. Dilemmaet for den progressive fløj hos Demokraterne er imidlertid, hvor længe det giver mening, at både Warren og Sanders stiller op, og om ikke det samlede politiske projekt ville stå stærkere ved at blive forenet, mobiliseret under én kandidat, der kan udfordre Biden.

Midterfeltet

Som tallene ser ud i øjeblikket, er der to kandidater, der hver ligger på omkring 4-5 procent af stemmerne og dermed befinder sig nogenlunde midt i feltet: Pete Buttigieg, der på rekordtid er gået fra at være en relativt ukendt borgmester i en mindre by i Midtvesten til at være et navn på alles læber, og Kamala Harris, senator og tidligere delstatsadvokat fra Californien. Selv om det kan lyde som en stejl omgang at vinde et valg, hvor man står med en encifret procentopbakning, er det ikke uhørt. Det skete for eksempel i 2004, da senator John Kerry blev valgt som Demokraternes præsidentkandidat, selv om han i efteråret 2003 i nogle meningsmålinger havde ligget på omkring blot fire procent. Ud over de nationale målinger er det særligt vigtigt også at holde øje med, hvordan kandidaterne står til at klare sig i de delstater – Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina – hvor de tidlige primærvalg finder sted, da det kan få stor betydning for det endelige resultat. Og tager man det in mente, tyder noget på, at især Buttigieg kan tænkes at stå stærkere, end de nationale meningsmålinger spår. I både Iowa og New Hampshire ligger han i øjeblikket til omkring ti procent af stemmerne, hvilket placerer ham tæt op ad Bernie Sanders og med pæn afstand til Kamala Harris.

Pete Buttigieg, borgmester i byen South Bend i delstaten Indiana, 37 år

Den fjerdestørste by i den 17.-største delstat – det er dér, den yngste kandidat i feltet, Pete Buttigieg, i øjeblikket er borgmester. Han er med andre ord ikke et navn, der har været kendt i den brede offentlighed, inden han skød sin valgkampagne i gang i januar. Men det har ændret sig. På rekordtid har han formået at samle opbakning til sit budskab om et generationsskifte i Det Hvide Hus, hvor han efter eget udsagn indvarsler en ny æra for amerikansk politik. Foruden Joe Biden er Buttigieg nok den mest politisk moderate blandt de førende kandidater og har formået at kombinere en midtvestlig jordbunden snusfornuft og sin baggrund som krigsveteran med en elitær akademisk dannelse fra Harvard og Oxford og erhvervserfaring fra konsulenthuset McKinsey. Han har særligt markeret sig med forslaget om at udvide antallet af højesteretsdommere og ændre udpegningsreglerne, så enhver tom plads i højesteret ikke udløser apokalyptiske ideologiske kampe”, som han betegner dét, der sker under det nuværende system. Det er et godt eksempel på hans profil som principfast og reformvillig, men samtidig en, hvis idéer har potentiale til at række på tværs af den politiske midte. Buttigieg er desuden den første åbent homoseksuelle politiker, der seriøst har stræbt efter at indtage præsidentembedet.

Kamala Harris, senator fra delstaten Californien, tidligere delstatsadvokat, 54 år

Ved den første kandidatdebat tilbage i slutningen af juni gik den californiske senator Kamala Harris til stålet. Hun kritiserede Joe Biden i hårde vendinger og kaldte hans tidligere samarbejde tværs over midten med republikanske senatorer, der dengang gik ind for raceadskillelse, for sårende”. Hun delte endda nogle af sine personlige erfaringer med racisme, og i sin kampagne har hun flere gange talt om, hvordan hendes jamaicansk-indiske ophav gør hende særligt velegnet til at kæmpe for dem, der ikke traditionelt er blevet hørt. Omkring juni måned lå Harris klos op ad Elizabeth Warren og Bernie Sanders i målingerne, men mens Warrens kurve er blevet stejlere i mellemtiden, og Sanders’ har ligget nogenlunde stabilt, så er tilslutningen til Harris tilsyneladende faldet. En del af forklaringen på, at hendes momentum er stilnet af, er, at det kan være svært at gennemskue, præcis hvad Harris står for rent politisk. Hvad angår sundhedspolitikken har hun eksempelvis flere gange ændret standpunkt. Alligevel er Harris givetvis det stærkeste bud på en klassisk problemløser-politikertype, retorisk robust og med en baggrund som en benhård offentlig anklager, der trodser de skræmmebilleder, som republikanerne forsøger at skabe omkring de mere progressive demokrater.

Syv sultne udfordrere

Foruden de fem, vi allerede har kigget på, er der tre andre, som allerede nu har sikret sig en plads ved den næste debat i november. Det gælder senatoren fra New Jersey Cory Booker; forretningsmanden Andrew Yang og milliardær-outsideren Tom Steyer. Og så er der de sidste fire, som får lov at stå på scenen i aften, og som virkelig har brug for et rygstød i målingerne, hvis de skal gøre sig håb om at kvalificere sig igen – og som man derfor godt kan forvente bliver blandt de mest aggressive ved aftenens debat. Det gælder Obamas tidligere boligminister og desuden tidligere borgmester i San Antonio Julián Castro; Amy Klobuchar, der er senator fra Minnesota; det tidligere kongresmedlem fra Texas Beto O’Rourke og Tulsi Gabbard, der er kongresmedlem fra Hawaii.

Cory Booker, senator fra delstaten New Jersey, 50 år

Lidt i stil med Pete Buttigieg og Kamala Harris har Cory Booker ført en kampagne, der har forsøgt at imitere Barack Obama anno 2008: En relativt ung kandidat, som lever mere på sin personlighed og karisma end på et skarpt defineret politisk program. Hans centrale mærkesager handler om et opgør med uligheden, hvor han blandt andet har foreslået et skattefradrag til køb af almene boliger og et statsfinansieret børneopsparingsprogram differentieret efter forældrenes indkomst og en reform af strafferetssystemet, som blandt andet vil medføre benådning af mange af de indsatte, der er fængslet for ikke-voldelig narkotikakriminalitet.

Andrew Yang, forretningsmand, 44 år

Iværksætteren Andrew Yang er feltets mest entydige enkeltsagskandidat. Med sin baggrund i Silicon Valley er Yang næsten udelukkende fokuseret på spørgsmålet om automatisering og dens påvirkning af arbejdsmarkedet og økonomien, som han advarer kraftigt mod. Løsningen, og dermed Yangs mærkesag, er at indføre en borgerløn, der vil sikre alle amerikanere en indkomst på 1.000 dollars om måneden, svarende til knap 7.000 kroner. Han driver desuden nonprofitorganisationen Venture for America, der forsøger at skabe arbejdspladser i de hårdest ramte amerikanske byer. Fun fact: Hans tilhængere går iklædt såkaldte MATH-kasketter. Et akronym for Make America Think Again.

Tom Steyer, hedgefondmanager, 62 år

Det største wild card i flokken er milliardæren Tom Steyer, der kører en populistisk outsiderkampagne ikke ulig, hvad Donald Trump gjorde i 2016. Men på en helt anden politisk platform. Han bakker op om formuebeskatning, ønsker at begrænse de store virksomheders indflydelse og siger, at hans førsteprioritet er at adressere klimaforandringerne. Steyer er særlig kendt for i løbet af de sidste to år at have brugt millioner af dollars på tv-reklamer, der agiterer for en rigsretssag mod Trump. I en sådan grad, at det på et tidspunkt begyndte at irritere dele af Det Demokratiske Parti, der mente, at det var kontraproduktivt. Det fik desuden Trump til at kalde ham en weirdo.” Ikke desto mindre er Steyer sikker deltager i den kommende debat til november.

Julián Castro, tidligere boligminister, 45 år

Det samme gælder ikke for Julián Castro, Barack Obamas tidligere boligminister, den første af de fire kandidater, der i aften skal kæmpe for sin deltagelse i næste debat. Julián Castro har ført en valgkamp med hovedfokus på indvandring. Han betoner sin baggrund med en bedstemor, der kom som immigrant fra Mexico, og sit politiske arbejde i grænsestaten Texas. Han argumenterer imod familieadskillelse og for at skabe en mulig vej til statsborgerskab for udokumenterede indvandrere, men har også lanceret det mere yderliggående forslag om at gøre det en civilretlig – og ikke strafferetlig – overtrædelse at krydse grænsen ulovligt.

Amy Klobuchar, senator fra Minnesota, 59 år

Senatoren fra Minnesota Amy Klobuchar har markedsført sig selv som en moderat midtvestlig pragmatiker, der er i stand til at samarbejde hen over den politiske midte. Hun har brugt sin valgkamp på at argumentere for, at en midtsøgende strategi giver Demokraterne den bedste chance for at tilbageerobre Det Hvide Hus frem for den mere progressive linje, der findes hos kandidater som Warren og Sanders. Hun har blandt andet markeret sig med en storstilet plan for at bekæmpe rusmiddel- og alkoholmisbrug; noget, hendes egen far kæmpede med.

Beto O’Rourke, tidligere kongresmedlem fra Texas, 47 år

Beto O’Rourke fik amerikanerne til at holde vejret ved midtvejsvalget sidste år, da han lige ved og næsten formåede at vinde en plads i Senatet foran den siddende republikaner Ted Cruz i delstaten Texas, der ikke har haft en demokratisk senator i over 25 år. Hans coolness og karisma har dog ikke haft samme gennemslagskraft på den nationale scene. Siden august, hvor masseskyderiet i O’Rourkes hjemby, El Paso, fandt sted, har han gjort en stramning af våbenlovgivningen til sin altoverskyggende mærkesag og har kritisere sine partifæller for at være for forsigtige og tilbageholdne på det, for amerikanerne, følsomme politikområde.

Tulsi Gabbard, kongresmedlem fra Hawaii, 38 år

Som major i hjemmeværnet på Hawaii og tidligere udsendt under Irakkrigen har Tulsi Gabbard forsøgt at tage ejerskab over debatten om det udenrigspolitiske område. Hun argumenterer for, at USA skal holde sig ude af oversøiske krige, og har med henvisning til krigen i Syrien blandt andet sagt, at præsident Assad ikke er en fjende af USA. I sidste uge truede hun desuden med at udeblive fra aftenens debat og anklagede sit eget parti for at stille urimelige kvalifikationsbetingelser. Et træk, der fik flere alt-right-personligheder, herunder Trumps tidligere kampagnearkitekt Steve Bannon, til at rose hende.

Aftenens 12 debattører er ikke de eneste kandidater til posten. Formelt set er der stadig hele 19 demokrater, der stiller op, men som kravene til de kommende tv-debatter strammer yderligere til, er der intet, der tyder på, og ingen, der forventer, at de syv resterende formelle kandidater, som vi ikke får at se i aften, vil dukke op igen på et senere tidspunkt. Både hvad angår meningsmålinger og kampagnedonationer – de to kvalifikationsparametre, man kigger på – har de nemlig håbløst langt igen. Og med de 12 kandidater til aftenens debat er der i forvejen rigeligt med folk at holde styr på.

Den næste kandidatdebat afholdes den 20. november i Atlanta, Georgia, og allerede her vil feltet formentlig skrumpe ind. Kravene for at kunne deltage består nemlig i, at man skal have fået mindst tre procents opbakning i mindst fire forskellige målinger på enten nationalt plan eller blandt de fire tidlige primærvalg-delstater (Iowa, New Hampshire, Nevada, South Carolina) eller en tilslutning på mindst fem procent i minimum to målinger i de tidilige primærvalg-delstater. Derudover skal kandidaterne have modtaget økonomisk opbakning fra mindst 165.000 unikke donorer, herunder mindst 600 individer i mindst 20 forskellige delstater. Og for de kandidater, der stadig står på vippen, er aftenens debat måske den store sidste mulighed for at holde liv i præsidentdrømmene.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: