Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Ingen har tænkt over, hvor meget CO2 din fredagsunderholdning fra DR udleder. Hvorfor?

  • 24. september 2019
  • 10 min.
HYGGETIDVi streamer som aldrig før. Såeh ... Hvordan er det nu med DR’s datacentre og det offentliges data i det hele taget? Ku’ det blive grønnere? Jep. Foto: Agnete Schlichtkrull for DR

Derfor skal du læse denne artikel

Det offentlige skal købe svanemærkede rengøringsmidler og energieffektive fladskærme. Men når det gælder data, stilles der ingen klimakrav – selv om datacentre udgør en stor og stigende andel af verdens CO2-udledning. Meget tyder på, at der er et uforløst grønt potentiale i vores offentlige indkøb.

I 2017 stod DR foran en større beslutning. Den danske public service-mastodont skulle finde de datacentre, der de kommende år skulle sikre, at deres tv- og radioprogrammer ville komme hurtigt og stabilt ud til danskerne. Så DR skrev ned, hvad der var vigtigst for dem, og sendte projektet i udbud. Det var en stor opgave på 202 millioner kroner, og vinderen skulle tilbyde den bedste kombination af pris, kvalitet og tekniske løsninger. Men det mest bemærkelsesværdige var måske det, der ikke stod i udbuddet. For DR stillede ingen krav til datacentrenes CO2-udledning.

Så når vi i dag går på dr.dk og trykker play, ja, så bliver Anders Agger og Nina Munch-Perrin sendt til os fra en udbyder, der sidste år brugte 75 procent fossil energi. Det tyder ifølge DTU-professor Leif Katsuo Oxenløwe på, at det kan udlede mere CO2 at streame en times tv fra dr.dk end fra Netflix. Og det på trods af at Netflix har gjort så lidt for klimaet, at Greenpeace kører en underskriftindsamling med budskabet: Tell Netflix to go green!

Den seneste tid har jeg undersøgt internettets hastigt voksende klimapåvirkning, og hvordan vi kan forhindre udledningen fra datacentre i at fortsætte med at stige, når nu verdens dataforbrug ser ud til at fortsætte sin eksplosive vækst. Det har vist sig, at noget af det vigtigste, vi kan gøre, er at belønne de virksomheder, der bruger vedvarende energi til at drive deres datacentre. Jeg har skrevet om, hvad private virksomheder kan gøre som kunder (det er ikke så lidt), og nu er det så tid til at se på det offentliges rolle. Også her ligger ubrugte muligheder ligefor.

Det offentliges it-systemer er nemlig del af en langt større pulje af offentlige indkøb. Og det er de store sedler, der er fremme, når det offentlige Danmark køber ind. Hvert år spenderer vi 300 milliarder kroner hos private virksomheder og får til gengæld alt fra skurecreme til komplicerede it-systemer. Men som storkunde får vi en ting mere for vores penge. Vi får indflydelse. Vi kan stille krav til de virksomheder, vi er kunder hos, og på den måde påvirke dem i den retning, vi helst ser, at verden går.

Som tidligere folketingsmedlem og Concito-chef Charlotte Fischer siger: Det her område har levet en politisk sultetilværelse, men det er ekstremt vigtigt, at der er flere politikere, der begynder at interessere sig for det.”

Det er embedsfolk, der rundtom i landet formulerer udbuddene og de kriterier, leverandører vælges ud fra. Men det er,” fortsætter hun, vigtigt for deres license to operate, at de har et politisk mandat, for hvis ingen efterspørger de grønne løsninger, tør de ikke risikere det ekstra bøvl.”

Så hvor grønne er egentlig de it-systemer, der er i fuld gang med at erstatte arkivmapper, sagsbehandlere, radiobølger og flow-tv? Det har jeg forsøgt at finde ud af.

INDKØBSTURNår det offentlige shopper, er det sjældent de mest klimavenlige dataløsninger, vi putter i kurven. Illustration: Maria Tran

Med en ny regering følger de såkaldte kasseeftersyn, hvor ministerier og styrelser gør boet op. Det er efterhånden blevet lidt af en tradition. En af de ting, der er blevet talt op, efter at den nye, socialdemokratiske regering trådte til i sommer, er statens it-systemer. Det viste sig at vi havde, nå ja, ret mange.

For at være helt præcis viste eftersynet, at den danske stat har omkring 3.800 aktive it-systemer, og at staten bruger omkring 7 milliarder kroner om året på it. Oven i det tal kan man lægge en hel bunke af systemer, der ikke er under staten, men i stedet tilhører regioner og kommuner. Tilbage i 2012, hvor det samlede tal blev opgjort, havde det offentlige i alt 6.817 it-systemer.

Systemerne ordner vores forskudsopgørelse, og de holder øje med vores jobsøgning, hvis vi er arbejdsløse. De husker, hvad vi talte med lægen om, og hvornår vi blev vaccineret. Politiet bruger dem i jagten på kriminelle. Systemerne her, de lever af data, og de data bliver opbevaret på servere. Nogle systemers data, for eksempel Sundhedsplatformens, ligger i datacentre ejet af det offentlige, men i mange tilfælde bruger vi datacentre, der tilhører store udenlandske tech-virksomheder.

Et eksempel er DRs tv- og radioprogrammer. For at sikre en flydende og problemfri oplevelse, også når de mest populære programmer glider gennem lyslederkablerne, har DR sendt streamingen af deres programmer i udbud. Vinderen blev amerikanske Akamai. Et valg, der kan give DRs streaming et større CO2-aftryk end nødvendigt.

Sidste år brugte Akamais servere kun 25 procent vedvarende energi, mens Netflix’ primære udbyder, Amazon Web Services (AWS), brugte over 50 procent. I en større Greenpeace-rapport fra 2017 vurderer NGOen, at 16 procent af Akamais strømforbrug kom fra sol og vind, mens tallet for Netflix’ forbrug gennem deres udbydere var 17 procent. Hertil kom, at Netflix brugte 26 procent fra atomkraft, der heller ikke udleder CO2. Det tal er ikke opgivet for Akamai. NGOen roser til gengæld Akamai for at have sat en klar målsætning om, at halvdelen af deres strøm i 2020 skal komme fra vedvarende energi.

De tal, vi har adgang til,” siger DTU-professor Leif Katsuo Oxenløwe, tyder på, at en times streaming fra DR udleder mere CO2 end en times Netflix.” Og det er på trods af, at Netflix ofte bliver udråbt til en af internettets største klimasyndere.

Hos DR erkender man, at klimaet ikke har været et parameter i valget af udbyder. Men underdirektør Mikkel Müller er uenig i, at man ud fra de tal kan sige, at det udleder mere CO2 at streame DR end Netflix. Han kalder det at sammenligne æbler og pærer,” da Akamai er en anden type udbyder end AWS. Leif Katsuo Oxenløwe er enig i, at det er et meget kompliceret regnestykke, der bliver forsimplet. Men,” siger han, vi er nødt til at bruge de tal, vi har. Hvis DR kan lave et mere præcist regnestykke ud fra deres tal, vil jeg rigtig gerne se det.”

Nu tilhører hverken Netflix eller deres datacenterudbyder AWS ligefrem Silicon Valleys grønneste. Så for mig var det en ret overraskende konklusion, at man tilsyneladende gør klimaet en tjeneste ved at vælge DR fra og Netflix til. Men det er der altså noget, der tyder på.

Noget tilsvarende gælder cloud-løsningen bag Aula, afløseren til det temmelig udskældte ForældreIntra. Når landets børn, forældre, skolelærere og pædagoger fra oktober og i månederne efter tager systemet i brug, så vil deres profilbilleder, chatbeskeder og videoklip fra fastelavnsfesten reelt ligge et ukendt sted i udlandet. I datacentre, der tilhører samme udbyder, som Netflix bruger, nemlig Amazons datterselskab AWS. Jeff Bezos, Amazons stifter og CEO sagde selv for nylig, at de hidtil har ligget midt i flokken, hvad angår klimaet. Deres slingrende kurs og manglende gennemsigtighed har ført til vedvarende kritik fra Greenpeaces eksperter på området, der direkte har anbefalet AWS-kunder at skifte til grønnere konkurrenter som Google eller Microsoft.

Både DR og Aula har valgt deres leverandør ud fra tildelingskriterier som kvalitet og pris. I ingen af tilfældene er der stillet krav til, om strømmen, der køler serverne ned, kommer fra olie, kul, vind eller sol. Det kan virke lidt besynderligt, når man tænker på, at datacentre og den strøm, de bruger, udgør en stigende andel af verdens CO2-udledning. Og at private virksomheder som Facebook og Apple for længst er begyndt at sikre sig, at deres data ligger på grønne servere.

Nu er det offentlige Danmarks dataforbrug selvfølgelig ikke i helt samme liga som verdens største sociale medie med dets mere end to milliarder brugere. Men det er stadig en seriøs datamængde og CO2-udledning, vi taler om. Aula er danmarkshistoriens største kommunale it-projekt og forventes at blive brugt af 2,3 millioner danskere hver eneste dag. Vælger de, som der er lagt op til, at bruge Aula til at dele billeder og videoer med hinanden, bliver CO2-udledningen større, end hvis de havde brugt en lukket Facebook-gruppe i stedet.

Hos DR, der længe har tilbudt sine programmer via streaming, er datamængden stigende. Sidste år streamede DR fem gange så meget data som fire år forinden.

Leif Katsuo Oxenløwe har kigget på tallene og hjulpet med at udregne, hvor meget CO2 DR (og atmosfæren) kunne spare, hvis vi i stedet brugte grønne servere, der udelukkende bruger vedvarende energi. Han har brugt tallene fra 2017, da det er det seneste år, hvor alle de nødvendige detaljer er tilgængelige. Og på baggrund af de tal anslår Leif Katsuo Oxenløwe, at DR kunne have sparet 5.200 tons CO2, hvis de havde brugt grønne servere. Det er lige så meget, som 370 danske husstande udleder tilsammen på et år. Fra ét enkelt af det offentliges tusindvis af it-systemer.

Igen understreger han, at det er et overslag baseret på de tilgængelige tal for Akamais globale gennemsnit af vedvarende energi. Men der er altså ingen tvivl om, at der er CO2 at spare. Der er direkte besparelser, når data lægges på grønne datacentre, og oven i det kommer en indirekte effekt, hvis offentlige udbud i fremtiden bliver brugt til at skubbe markedet i en grønnere retning. Til gengæld vil besparelsen ikke tælle med i Danmarks CO2-reduktion, da datacentrene normalt er placeret i udlandet. Men det er som bekendt ikke noget, klimaet går så meget op i.

Internettets og datacentrenes CO2-udledning er et ret nyt område, men da Aalborg Universitet sidste år arrangerede en konference om netop det, var anbefalingen klar. Leif Katsuo Oxenløwe var sammen med repræsentanter fra Dansk Energi, Telia, Huawei og Greenpeace inviteret til at komme med en række fælles anbefalinger til, hvordan internettet kan blive grønnere. En af panelets fem anbefalinger lød: Offentlige institutioner bør altid bruge grønne cloud-løsninger og datacentre.

Da jeg spurgte DR, om de slet ikke havde tænkt krav om grøn energi med i deres udbud, fik jeg et delvist opmuntrende svar. Underdirektør i DR Teknologi Mikkel Müller skrev i en mail, at DR i øjeblikket ikke har nogen konkrete planer om at gøre deres data grønnere. Men,” tilføjede han, det vil jeg bestemt ikke udelukke kommer i fremtiden.”

Også i KLs it-projektorganisation Kombit, der står bag udbuddet af Aula, er de åbne for, at se på deres cloud-udbyderes brug af energi i fremtiden. Mikkel Tang Hedegaard, der er vicedirektør for kommunikation, skriver, at det kunne være interessant at inddrage klimahensyn som et parameter i forbindelse med gennemførelse af kommende udbud”.

Under arbejdet med historien her har jeg ringet rundt til forskellige politikere. Måske, tænkte jeg, havde de bare ikke tænkt på det her, og måske var det eneste, jeg behøvede gøre, at hive emnet ud af mørket. Hverken finansminister Nicolai Wammen, Venstres pressetjeneste, De Radikales Ida Auken eller Aarhus-borgmester og KL-formand Jacob Bundsgaard er vendt tilbage på mine henvendelser inden artiklen skulle udgives.

Den politiske interesse for grønne datacentre findes imidlertid andre steder. I EU bliver rammerne for de danske udbudslove bestemt, og kommissionen udarbejder løbende forslag til, hvordan medlemslandene kan gøre deres indkøb grønnere. Kommissionens arbejdsgruppe forventer at være færdig med et forslag til, hvordan indkøb af ydelser fra datacentre kan blive grønnere, inden udgangen af 2019.

Forslaget bliver vejledende, så det er op til Danmark, og de øvrige lande, selv at finde ud af, om vi vil gøre brug af det – om der faktisk skal være krav til, hvor meget CO2 vores fastelavnsbilleder på Aula må udlede. I mellemtiden er der dog intet, der forhindrer hverken DR eller de danske kommuner i at stille krav om en større andel af vedvarende energi, næste gang et nyt udbud skal formuleres.

Artiklen er blevet opdateret og rubrikken ændret den 25. september. I den tidligere udgave fremgik det, at en times streaming fra DR med sikkerhed udleder mere CO2 end en times Netflix-streaming. DR har anfægtet den konklusion, og artiklen er derfor blevet opdateret med DRs kritik samt en vurdering fra DTU-professor Leif Katsuo Oxenløwe. DR tilføjer desuden til deres oprindelige kommentar, at de forventer, at hensyn til klimaet vil blive et parameter, næste gang de skal vælge streamingudbyder.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem