Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Lige nu viser Hongkong-demonstranterne os, hvordan man gør oprør i en højteknologisk stat. Her er håndbogen til en hypermoderne folkeopstand

HÅNDBOGHongkongerne har lært verden, hvordan man demonstrerer. Collage: Mikkel Bøgild Jacobsen, Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Hvis man vil se, hvordan et oprør ser ud i en moderne overvågningsstat, skal man se mod Hongkong. Her gør demonstranter alt for at undgå at blive arresteret af bystyrets hårdhændede politi og måske ende på en kinesisk database. Teknologiskribent Frederik Kulager har afluret demonstranternes tricks og præsenterer her en illustreret håndbog til, hvad vi kan lære af hongkongerne om at beskytte sig selv mod en stat, der har vendt overvågningskameraerne mod sine egne.

Siden juni har borgere i Hongkong demonstreret i lange menneskekolonner. Iført sort tøj, med ansigtet dækket bag kirurgmasker og solbriller og paraplyer i hænderne – og nogle med alufolie om deres elektroniske id-kort. Alufolien skal sikre, at hvis politiet skulle forsøge at scanne, hvem der befinder sig i mængden, så registreres deres id-kort ikke. Myndighederne har sagt, at det ikke er muligt at scanne kortet, medmindre man er to centimeter fra det. Men i Hongkong tager man ingen chancer. Hellere safe than sorry.

I sidste uge fremviste Amnesty International beviser for, at arresterede og tilbageholdte demonstranter i Hongkong har været udsat for mishandling og i nogle tilfælde tortur. Derfor gør byens borgere, hvad de kan for at undgå at komme i politiets varetægt.

Demonstrationerne i Hongkong er et nyt kapitel, der bliver skrevet i historien om moderne civil ulydighed. Her ser vi for alvor, hvad borgere gør for at beskytte sig selv mod en stat, som gør brug af nye overvågningsteknologier. Det er en kamp, hvor ens identitet bliver myndighedernes vigtigste våben, og her er alufolien bare et forsvar blandt mange. Mange demonstranter frygter ifølge vestlige medier, der har korrespondenter i byen, for repressalier fra lokale myndigheder, men også det fra kinesiske styre i Beijing. De, der har mest på spil – som demonstranter, der begår hærværk – frygter, at deres ansigt og identitet ender på en database i Kina, hvor de for altid vil være stemplet som regeringskritiske. Derfor har de fundet på måder at blive usynlige for styrets altseende øje.

Hvad borgerne gør i Hongkong lige nu, kan blive aktuelt for os. Ja, os. Selv om det i dag kun er på Brøndby Stadion og i Københavns Lufthavn, man har lov til at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi, benytter danske myndigheder sig af andre avancerede sporingsteknologier – som automatiserede nummerpladescannere på politibiler for at nævne én– mens staten indsamler stadig større mængder data om hver enkelt af os. Vi har, viser undersøgelser, tillid til, at vores myndigheder ikke misbruger deres viden om os. Men Hongkong eksemplificerer, at hvad staten installerer i dag af hightech til at beskytte borgere og fange kriminelle, kan staten i morgen bruge til at beskytte sig selv og fange borgere, man mener er kriminelle.

Men før du beder mig krølle sølvpapirshatten sammen, er der en anden årsag til, at vi bør interessere os for, hvad demonstranter i Hongkong gør. Deres strategier og forholdsregler fortæller bedre end noget andet historien om det gennemdigitaliserede samfund og om de rettigheder, man står til at miste som borger i en stat, der har dine data. Så her er min udgave af Hongkong-håndbogen til at være demonstrant i 2019.

FORSTÅ HISTORIEN

Hvis man skal forstå, hvorfor Hongkong overhovedet er indhyllet i tåregas, skal man kende bystatens historie. Hongkong adskiller sig fra Kinas andre byer ved at være et selvstyre med egen regering, love, valuta og pas. Det sikrer en aftale fra 1997, hvor England overgav Hongkong til Kina, efter at byen i 150 år havde været britisk koloni. Aftalen sikrer, at selv om Hongkong er Kinas, skal Hongkong være selvstyrende 50 år frem fra 1997, altså indtil 2047. Men i disse år tager kommunistpartiet i Beijing ledet af Xi Jinping forskud på kontrollen med den velstående millionby som central brik i Kinas ambitioner om verdensherredømmet. Blandt andet ved at sikre, at de politiske ledere, som hongkongerne kan vælge, er pro-kinesiske. Når hongkongere demonstrerer nu, skyldes det altså, at den selvstændighed, de blev lovet i 1997, og de demokratiske rettigheder, der trods alt udviklede sig under det britiske styre, nu tages fra dem. Endda før tid.

Alle illustrationer: Jørgen Stampe / Zetland

PLANLÆGNING

Mange demonstrationer i Hongkong organiseres online på den krypterede chattjeneste Telegram. Appen er gratis og bruges af over 200 millioner personer, allerflest i Rusland, hvor appen er udviklet. Et eksempel på, hvordan Telegram bruges i Hongkong, er gruppen Dadfindboy, som havde 140.000 medlemmer, da jeg besøgte den. Her deler demonstranter billeder af Hongkong-betjente med visiret oppe, så deres ansigter er synlige. Sammen forsøger man at identificere betjentene og doxxe dem, som det kaldes, når man lægger et menneskes privatliv på internettet. Ifølge demonstranter, der har talt med The New York Times, er det et forsøg på at kunne retsforfølge betjente, efter de er stoppet med at bære id-nummer. Lignende Telegram-grupper til doxxing findes også for støtter af Hongkong-regeringen, som deler billeder af ikke- maskerede demonstranter. Demonstranterne har ingen officielle ledere, men organiseres ud over Telegram også omkring det anonyme forum LIHKG, Hongkongs svar på Reddit.

I TRANSIT

Ligesom i Danmark har hongkongere også en version af rejsekort. Det lader demonstranterne blive hjemme. I stedet køber mange ifølge The Wall Street Journal, der har lavet en dokumentar fra byen, metrobilletter med kontanter. Det efterlader ingen spor. Det er også vigtigt kun at købe envejsbillet for ikke at afsløre noget om sin rute. Efterlad. Ingen. Spor.

LÅS TELEFONEN

Til The Wall Street Journal har en demonstrant fortalt, at man frarådes at bruge fingeraftryk til at låse sin telefon op. Frygten er, at hvis man arresteres, kan politiet låse telefonen op ved at tvinge ens finger ned på hjemknappen. Det frarådes også at bruge ansigtsgenkendelse til at låse telefonen op. The New York Times’ korrespondent i byen har beskrevet, hvordan politiet fik en mand ind i en bil, tvang hans hoved op foran telefonen og åbnede hans øjenlåg for at låse hans telefon op. I stedet er anbefalingen at bruge et godt, gammeldags password. En ekspert har forklaret til Wall Street Journal, at borgere i Hongkong ikke kan tvinges til at afgive viden, som kan føre til deres arrestation. Et password er viden. Men det er fingeraftryk og ansigt ikke og kan derfor bruges af politiet.

HUSK PARAPLY

Det er ikke, fordi det har regnet meget over sommeren, at mange hongkongere medbringer paraply til demonstrationerne. Ud over at skærme for den stærke sol skærmer paraplyer også for peberspray fra politiet. Demonstranterne bevæger sig frem mod politiet under paraplyerne ligesom romerske soldater i skildpaddeformation, hvor skjoldene overlapper hinanden. Paraplyen har været symbolet på modstand i Hongkong, siden pro-demokratiske protester brød ud i byen i 2014. Dengang fik demonstranterne navnet Paraplybevægelsen. Foruden sol og peberspray skærmer paraplyer også for snagende overvågningskameraer.

Efter arrestationer af flere hundrede demonstranter er mange blevet nervøse for, hvordan politiet finder ud af, hvem der har været hvor. I paranoiaen har demonstranterne vendt sig mod byens spritnye smart-lygtepæle, som ifølge bystyret indsamler data om vejr- og trafikforhold – og ikke billeder til brug for ansigtsgenkendelsesteknologi. Men den forklaring er der mange, der ikke tror på. Ifølge South China Morning Post tror demonstranter, at der gemmer sig sporingsteknologi i lygtepælene, og at pælene deler billeder med det kinesiske styre. Selv om det ikke er bevist, og bystyret har afvist anklagerne, har demonstranter fældet flere smart-lygtepæle de seneste uger: Nogle saver, mens andre trækker i et reb bundet om pælen – alt sammen under dække af paraplyer. På asfalten pilles dens elektroniske indmad ud, og pælen destrueres. Det er ret dystopisk at se på.

SPRAYMALING

For nogle få Hongkong-dollars kan en dåse spraymaling i hånden på en demonstrant sætte et state-of-the-art overvågningskamera ud af funktion. Når dets linse er malet over, er det kaput. Demonstranterne gør det af frygt for byens politi, men Kina spøger også. I selve Kina har man allerede udrullet verdens største netværk af intelligente kameraer med ansigtsgenkendelsessoftware til at tracke individer blandt Kinas over en milliard borgere. Igen frygter man, at det, der indsamles fra gaderne i Hongkong – et billede af ens ansigt måske –  ender i styrets hænder i Beijing. Ingen synes at være sikre på, hvor meget Kina har adgang til, så ingen tager chancer. Hellere overmale et kamera for meget end et for lidt. Demonstranterne bruger også spraymaling til at tagge flader med slagord og krav. Et billede, som har floreret, er en bænk med teksten: Hongkong tilhører ikke Kina, ikke endnu.”

LASERPEN

Overvågningskameraerne, der sidder for højt til at kunne nås med spraymaling, bliver forsøgt blændet med laserpenne, som er blevet en populær gadget blandt demonstranterne i Hongkong. På videoer kan man se, hvordan hundredvis af laserstråler bliver peget mod kameraer på bygninger, andre gange mod politiet for at blænde dem. Byens politi har kategoriseret pennene som offensive weapons, som gør skade på kameraer og på politiets øjne. Derfor blev en ung ledende skikkelse i demonstrationerne i sidste måned arresteret, da han købte ti laserpenne. Det førte til voldelige demonstrationer, og manden blev siden løsladt.

Politiet har også fundet nye måder at identificere demonstranter på. Blandt andet ved at blande blå farve i vandet til vandkanonerne. Hvis en demonstrant bliver ramt af en vandkanon, bliver personen straks smølfe-blå og kan udpeges og arresteres. Men igen har demonstranterne vist sig opfindsomme: De kommer bagepulver på farven, hvorefter den kan tørres af med engangsspritklude, skriver det amerikanske medie Quartz’ korrespondent i Hongkong.

SØLVPAPIR

Ligesom vores pas indeholder hongkongernes pas biometrisk data på en chip: et billede af borgerens ansigt og fingeraftryk. Og ligesom i Københavns Lufthavn bliver et billede af den rejsendes ansigt, som tages i gaten, i realtid holdt op mod billedet i passet ved grænseovergange i Hongkong for at verificere, at man er den, man er i passet – det fortæller BuzzFeed News, som har fået aktindsigt i bystyrets databehandling. Dét er ansigtsgenkendelsesteknologi – både i Hongkong og herhjemme. Men til forskel fra os har borgere i Hongkong siden 2016 også haft id-kort med deres ansigt og fingeraftryk på. Demonstranterne ønsker ikke at blive registreret med id-kort, når de tørner sammen med politiet. Det er her, alufolien kommer ind.

Aluminium leder strøm, så når man pakker det elektroniske id-kort eller sin telefon ind i det, skaber man et miniature-Faraday-bur, som radiobølger ikke kan penetrere (vi prøvede det af på redaktionen, og det virker!). Men politiet kan stadig få et billede af en demonstrants ansigt. Og med adgang til id-kort-databasen med borgernes ansigter kan ansigtsgenkendelsessoftware hurtigt finde ud af, hvem personen er. Hongkongs regering har dog ifølge BuzzFeed News afvist, at politiet har en sådan adgang til databasen. Derudover sagde regeringen i juni, at ingen myndigheder, heller ikke politiet, har brugt eller testet ansigtsgenkendelsesteknologi i byens overvågningskameraer.

Alligevel fortsætter demonstranter med at tage alle de forbehold, de kan. Tilliden til regeringen er lav. Som én sagde til BuzzFeeds udsendte: Vi beskytter os alle og skjuler vores identitet. (…) Vi ved ikke, hvad regeringen kan gøre. Vi ved ikke, hvad politiet kan gøre.”

Samtidig er Kinas indflydelse i byen fortsat kilde til nervøsitet. Twitter meddelte for nylig, at man har identificeret over 200.000 falske profiler, som blev opereret fra den anden side af grænsen, inde i Kina. Profilerne forsøgte ifølge Twitter at så splittelse i protestbevægelsen i Hongkong” og underminere legitimiteten af de politiske holdninger i protestbevægelsen”. Ifølge Twitter har man pålidelige beviser” for, at kampagnen er en koordineret statsstøttet operation”. Meget tyder altså på, at det ikke kun er hongkongerne, der forsøger at blive hørt. Styret i Beijing vil også høres, når det kommer til Hongkongs fremtid. I denne tofrontskonflikt, hvor både Hongkongs bystyre og Kina opruster, og hvor graden af deres samarbejde er nærmest umulig at gennemskue, er demonstranternes eneste forsvar lige nu paraplyer, laserpenne, spraymaling og alufolie.

ZETLAND SAMTALE: Har du lyst til at mødes med andre medlemmer for at tale om de artikler, du læser på Zetland?
Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan skabe et rum for oplyst samtale mellem medlemmer, et slags ansigt til ansigt-bidragsspor.

Den 6. oktober inviterer Zetland-medlem Tabita Docus Mirembe til en samtale om, hvem der ejer vores data. Samtalen foregår ved et langbord i Absalon kirke i København. Tabita skriver: Jeg inviterer dig med til en søndagssnak om dine data og dataficeringen af vores tilværelse.”

Hvis du har lyst og mulighed for at være med i København, kan du tilmelde dig HER.

Hvis du vil vide mere om Zetland Samtaler, så tryk HER .

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem