Præsidentvalgets mest oversete historie? Amerikanerne er begyndt at tage klimakrisen alvorligt

Foto: Gabriele Holtermann, SIPA/Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

13:32

Den sidste, tv-transmitterede debat inden præsidentvalget havde været i gang i mere end halvanden time, da Joe Biden pludselig sagde noget markant: Jeg vil udfase olieindustrien.”

I Donald Trumps ører lød det som et politisk selvmord. Tilfredsheden lyste ud af den siddende præsident. Han løftede en pegefinger. Det er et stort statement,” sagde han og klaskede hænderne i pulten. Biden kørte ufortrødent på: Olieindustrien forurener helt enormt,” sagde han. Den skal erstattes af vedvarende energi over tid, og jeg vil stoppe med at give den statstilskud.”

Joe Bidens udmelding i debattens sidste minutter blev en stor nyhed og fik magtfulde republikanere til at udbryde, at Biden har lige tabt Pennsylvania.” Reelt gik det som bekendt anderledes. Joe Biden vandt Pennsylvania med flere stemmer, end der er ansatte i delstatens olie- og gasindustri. Han halede tilmed ind på Trump i forhold til de seneste præsidentvalg i USAs vigtigste oliestat, Texas. Det, der i virkeligheden skete i den sidste tv-debats sidste minutter, var altså ikke et politisk selvmord, men et sats. Joe Biden satsede på klimaet – og vandt.

Det amerikanske præsidentvalg blev det hidtil vildeste afsnit i det politiske realityshow, som Donald Trump har forvandlet amerikansk politik til. Men i skyggen af al balladen er der sket noget afgørende vigtigt, mens Donald Trump har haft magten. Nemlig et gradvist holdningsskred i den amerikanske befolkning, som betyder, at resten af verden godt kan begynde at ændre syn på USAs placering i klimaspørgsmålet. Det var dét holdningsskred, som Joe Biden – med succes – satsede sin politiske fremtid på under den sidste tv-debat.

Når støvet engang har lagt sig efter det amerikanske præsidentvalg i november 2020, vil en afgørende vigtig ting derfor stå tilbage: Det blev et klimavalg. USA har simpelthen fået en præsident, som er valgt med et stort folkeligt mandat til at gøre noget markant for at bremse den globale opvarmning. Den klimaplan, Biden gik til valg på, var mere ambitiøs end den, venstrefløjskrigeren Bernie Sanders foreslog for få år siden, og Biden har nu gjort kampen mod klimaforandringerne til én af fire hovedprioriteter for sin kommende regering. Det kan vise sig historisk afgørende og få stor betydning for hele verden. Dels fordi amerikanerne alene udleder omtrent 15 procent af alle menneskehedens klimagasser, dels fordi USA har så stor indflydelse på andre lande via landets økonomiske, diplomatiske, kulturelle, videnskabelige og teknologiske muskler.

I virkeligheden kan det, der er sket i USA i perioden op til præsidentvalget, godt minde lidt om det, der skete i Danmark op til folketingsvalget i 2019. Man skal altid være varsom med meningsmålinger og holdningsundersøgelser, men der er så mange af dem på det her område, at de tilsammen tegner et klart billede af et USA i forandring.

  • For det første er amerikanerne blevet markant mere bekymrede for klimaet. Forskere på Yale University har i årevis målt amerikanernes holdninger til klimaet og inddelt dem i seks grupper. Så sent som i 2015 var der ikke flere amerikanere i den allermest klimabekymrede gruppe, end der var i den allermest klimaskeptiske gruppe, der affejer klimaforandringerne helt. Men ved seneste måling i foråret 2020 var de stærkt bekymrede blevet næsten fire gange så mange som skeptikerne. Billedet blev bekræftet af en exitpoll fra Fox News og AP kort efter valget, hvor 70 procent af de adspurgte sagde, at de var bekymrede for klimaforandringerne, og hele 44 procent, at de var meget bekymrede.

  • For det andet er der tegn på, at Bidens ambitiøse klimapolitik faktisk motiverede hans vælgere. Tre fjerdedele af Biden-vælgerne sagde i en exitpoll omkring valgdagen, at klimaforandringerne havde været meget vigtige” for deres stemme. I en tidligere måling fra september – mens skovbrande hærgede langs vestkysten – placerede demokratiske vælgere klimaet øverst blandt deres politiske prioriteter, foran coronapandemien, sundhedssystemet og økonomien.

  • For det tredje er der bred opbakning til en lang række klimapolitikker. To tredjedele af alle vælgere sagde i førnævnte exitpoll fra Fox News, at de går ind for at bruge flere skattepenge på vedvarende energi, og en stor måling fra Pew Research Center har tidligere vist overvældende støtte til en hel række klimapolitikker. Næsten tre fjerdedele gik ind for at beskatte virksomheder efter deres CO2-udledninger, og to tredjedele mente, at Trump-regeringen gjorde for lidt for at bekæmpe klimaforandringerne.

Og det er bare et udpluk. Måling efter måling har de seneste år og måneder vist, at en støt stigende andel af amerikanerne opfatter klimaforandringerne som både virkelige, menneskeskabte og bekymrende, ligesom den amerikanske befolkning over én kam går ind for at omstille samfundet fra fossil til vedvarende energi, så længe de ikke bliver fattigere af det. I Nevada, hvor Joe Biden fik 50,2 procent af stemmerne, stemte hele 57 procent af vælgerne samtidig for, at halvdelen af deres strøm skulle komme fra vedvarende energi i 2030.

Selv blandt visse republikanere er der tegn på en opblødning af den klimabenægterlinje, som partiet har lagt for dagen under Trump. Republikanernes leder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, udpegede kort før valget miljøet (herunder klimaet) til et af valgets tre vigtigste temaer og sagde, at Republikanerne var nødt til at gøre noget andet end i dag”. Selv Trump forsøgte faktisk at markedsføre sig som miljøforkæmper i slutningen af sin valgkamp, hvor han begyndte at tale om krystalklart vand” og en plan for at plante tusind milliarder træer.

En ung konservativ miljøaktivist ved navn Benji Backer, stifter af miljøbevægelsen American Conservation Coalition, vurderer, at Republikanerne i Kongressen vil bevæge sig i en grønnere retning, når Trump ikke længere er præsident – det sagde han i en podcast forleden. Hvis dét er rigtigt, vil det i høj grad handle om unge mennesker som 22-årige Benji Backer selv. Republikanere under 40 er markant mere optaget af klimaforandringer end ældre republikanere, viser målinger.

Tingene er altså i bevægelse, og Joe Biden har fået et tydeligt mandat fra et stort flertal af vælgerne til at gøre noget ved klimaet. Nu er spørgsmålet så, hvilke forandringer den kommende præsident rent faktisk kan få igennem.

Her er det vigtigt at sige, at selv om en grøn bølge er skyllet ind over USA, er bølgen trods alt heller ikke voldsommere. I førnævnte exitpoll fra Fox News var det blot fire procent, der udpegede klimaforandringer til det vigtigste problem for nationen netop nu. Det er måske ikke så underligt i lyset af corona-situationen, raceurolighederne og den store stigning i arbejdsløsheden, som pandemien har medført. Men der er altså stadig millioner af amerikanere, som har stemt på politikere med en helt anden klimapolitik end Joe Bidens, og Republikanerne kan med en vis sandsynlighed beholde kontrollen over Senatet, hvor det langtfra er givet, at de republikanske senatorer vil opføre sig, som klimaforkæmperen Benji Backer håber.

Det rejser spørgsmålet om, hvilken forskel Joe Biden reelt kan gøre for klimaet i sådan et politisk landskab. Meget tyder på, at han faktisk kan gøre en hel del, omend med lidt mindre schwung, end hans valgkamp har lagt op til.

Lad os begynde med udenrigspolitikken, som præsidenten har stor magt over. Her har Joe Biden sagt, at han vil melde USA ind i Paris-aftalen igen på sin første dag på kontoret, 77 dage efter at Trump officielt trak landet ud. Det har stor symbolsk betydning og kan ifølge de mest optimistiske iagttagere skabe et internationalt momentum, der kan gøre næste års klimatopmøde i Glasgow til en bragende succes”, som energianalytikeren Michael Liebreich har udtrykt det. Både Sydkorea, Kina, Japan og sågar Rusland har de seneste måneder meldt nye, ambitiøse klimamål ud, og Biden gik blandt andet til valg på at gøre USA klimaneutralt i 2050 og sikre CO2-fri strøm i stikkontakterne i 2035.

I det hele taget kan Biden gøre USA til et af de lande, der skubber på den grønne omstilling verden over på forskellige måder og i samarbejde med andre lande. Ét muligt tiltag med stor potentiel effekt kunne være at lægge pres på Brasilien gennem handelspolitikken for at standse rydningen af Amazonas’ regnskov, for eksempel i samarbejde med EU.

Hjemme i USA vil Joe Biden som minimum kunne stoppe ulykken. Trump-regeringen har lavet en masse administrative regelændringer og præsidentielle dekreter med stor potentiel betydning for klimaet, for eksempel ved at slække på klimakrav til fossil-industrien. Men mange af ændringerne er blevet bremset i retssystemet af klimaforkæmpere, under anklage for at være ulovlige. Det betyder, at Biden-regeringen kan nå at rulle en hel del Trump-tiltag tilbage, før de når at træde i kraft.

Biden kan også dirigere mange offentlige penge i retning af grønne teknologier ved hjælp af føderale lånegarantier, forskningsprogrammer og offentlige indkøb. Og han kan styre private penge i samme retning ved hjælp af sin kontrol med de finansielle myndigheder, der allerede er godt i gang med at overveje, hvordan man stiller klimakrav til investeringerne hos banker og andre finansvirksomheder. Ved at indføre strengere krav til fossilbiler kan præsidenten også skubbe på omstillingen til elbiler. Og han kan lægge forhindringer ud for olie- og gasindustrien ved at forhindre den i at lave boringer og rørledninger på føderal jord.

Samlet set kan alle disse ting, som ikke kræver ny lovgivning og derfor heller ikke behøver Kongressens godkendelse, gøre en stor forskel. Men ifølge klimaaktivisten Solomon Goldstein-Rose, forfatter til bogen The 100% Solution (der er en plan for hurtig grøn omstilling af USA), er det bare afgørende, at Joe Biden tør gøre en hel masse ting på én gang, hvis han vil bruge sin magt som præsident til at tvinge en grøn dagsorden igennem.

Han er nødt til at være dristig og udstede så mange dekreter og regler, at konservative kræfter ikke kan sagsøge regeringen for det hele og dermed blokere det,” skrev han, da jeg spurgte ham til hans input. Det var det, Trump gjorde. Han spyttede ændringer ud så hurtigt, at de liberale blev nødt til at prioritere og udvælge det vigtigste at bekæmpe, så resten forblev ved magt.”

Hjørnestenen i Joe Bidens klimapolitik er imidlertid en økonomisk stimuluspakke til 2.000 milliarder dollars, som efter planen skal bruges på at skabe grønne jobs. Og dén kræver altså et nik fra begge kamre i Kongressen.

Jeg vil se det, før jeg tror det,” siger Louis Funder, der er chef for Dansk Industris kontor i USA og rådgiver danske virksomheder, som gerne vil sælge grøn teknologi i USA. Han tror mere på en masse mindre stik” på klimadagsordenen, som Demokraterne kan tage hjem her og der, end på en stor og samlet klima- og jobpakke som den, Joe Biden har lagt op til.

Klimaaktivist og klimaforfatter Solomon Goldstein-Rose hører til de mere optimistiske. Der er behov for en stimuluspakke af en eller anden slags på grund af coronakrisen, ræsonnerer han, og hvis det lykkes at få noget grøn energi ind i sådan én, vil det næppe være det, Republikanerne vil bruge flest kræfter på at kæmpe imod.

Det er også meget muligt, mener Solomon Goldstein-Rose og flere andre, at Republikanerne kan lokkes til at bevilge flere midler til grøn forskning. Det kan få stor betydning på lidt længere sigt – teknologien bag både internettet, touchscreens og alverdens GPS-tjenester er trods alt udviklet med penge fra USAs føderale regering.

Spørgsmålet om en CO2-afgift er mere åbent. Joe Biden har omhyggeligt undgået emnet, men der er kræfter blandt både republikanere og demokrater, som går ind for at følge de økonomiske eksperters råd og indføre en afgift på den vigtigste drivhusgas.

Men uanset hvad Biden-regeringen kan udrette, er det vigtigt at huske, at præsidenten og de andre politikere i Washington ikke betyder alt. Donald Trump satte hårdt ind på at redde kulindustrien, og alligevel er der langt færre kuljobs i dag, end da han fik magten. CO2-udledningen er også lavere.

Årsagen er, at den grønne omstilling af USA allerede er i gang. Prisen på vedvarende energi er faldet til et niveau, der får snusfornuftige texanske klimaskeptikere til at investere i vindmøller. Stribevis af byer og delstater har sat sig deres egne, ofte meget ambitiøse klimamål og forfulgt dem med stor ihærdighed. Trump har råbt og skreget og udstedt nye dekreter og regler i et opskruet tempo, men ikke været i stand til at standse den grønne bølge. Kul var for længst i gang med at blive udkonkurreret af billigere og mere klimavenlig naturgas, da han fik magten, og nu er gassen også på nippet til at blive udkonkurreret af vind og sol.

Derfor, siger Louis Funder fra Dansk Industri, kan Joe Biden og Kamala Harris gøre en stor forskel alene ved at sørge for, at det føderale embedsværk ikke bremser den grønne bølge, men i stedet lader den glide uhindret igennem. De kan udrette en hel masse simpelthen ved at komme af vejen.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: