Menu
facebook facebook

Zetland Live

Zetland Live er et scenejournalistisk magasin, der af og til popper op et sted i København. Zetland Live finder alene sted i nuet: I løbet af én aften, foran ét publikum præsenteres nogle af de sjoveste, smukkeste, vigtigste, mest løjerlige historier, som danske journalister, fotografer, filmskabere, forfattere og radiokunstnere arbejder med for tiden.

Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
Zetland Live
    Hvad er Zetland Live?

    Zetland Live er en farverig fusion af et papirmagasin og et sceneshow, der af og til popper op på byens scener – for det meste i København, men af og til også ude i landet. Zetland Live finder alene sted i nuet: I løbet af én aften, foran ét publikum præsenterer vi et væld af de sjoveste, smukkeste, vigtigste, mest løjerlige og rørende historier fra virkelighedens verden. Der må grines. Der må tænkes. Der må grædes.

    Hvor og hvornår foregår Zetland Live?

    Vi arbejder for fuld skrald på Zetland Live #7, som er intet mindre end en danmarksturné. Vi glæder os helt vildt til at komme ud i landet med tourbussen pakket med levende journalistik, fantastiske fortællinger, musik og magi. Vi har lejet to lig og kommer til:

    Musikhuset Aarhus 29. oktober
    Odense Koncerthus 30. oktober
    Bremen Teater, København 31. oktober
    – og vi glæder os helt vildt!

    Du kan følge med i programmet for de tre forestillinger på Facebook – Aarhus, Odense og København.
    Du kan købe billetter via Billetlugen – og da vi er vilde med studerende, er der selvfølgelig studierabat. Der er også mængderabat, hvis du trommer mindst 10 af dine kolleger/venner/fætre sammen. For at bestille billetter med mængderabat, skal du ringe til Billetlugens callcenter på 70 263 267.

    Følg gerne med på Facebook, hvor vi løbende skriver nyt om både Zetland Live og Zetland Garage. Det er også her du kan læse om programmet for danmarksturnéen – Zetland Live #7. Abonner på vores nyhedsbrev (til højre), hvis du vil være maksimalt opdateret på det hele.

    Hvad er Zetland Garage?

    Zetland Garage er Zetland Lives skæve og skramlede lillesøster. Det er en række intime live-arrangementer, stadig med ord, billeder, musik, hvadsomhelst på scenen, men i mindre rammer og med dåseøl i køkkenet bagefter – og så er det kun for medlemmer.

    Hvem optræder?

    Folk, der har noget spændende på hjerte. Og som kan fortælle om virkeligheden, så man har lyst til at høre mere. Og mere. Og mere.

    Hvordan får jeg billetter til Zetland Live og Zetland Garage?

    Som medlem af Zetland får du mulighed for at købe billet til Zetland Live et døgn før andre. Når billetterne bliver sat til salg, trompeterer vi det ud på vores side på Facebook. Vores nye initiativ, Zetland Garage, er udelukkende for medlemmer. Så meld dig endelig i klubben – så får du automatisk besked om, hvordan du får fingre i en billet. Du skal være så hjerteligt velkommen.

    Hvad koster en billet?

    Billetterne til Zetland Live var oprindeligt gratis med invitation til donation. Det viste sig imidlertid at være en stor praktisk udfordring at håndtere så mange gavmilde gæster, derfor har billetterne nu en minimumspris – nemlig mellem 100 og 300 kroner. Cirka. Zetland Garage er mindre – faktisk så småt, at du ikke kan være sikker på at få en siddeplads. Til gengæld er billeterne også billige. Men husk: det er kun Zetland-medlemmer, der kan købe billetter.

    Kan jeg bidrage?

    Alle forslag er meget velkomne, både hvis du selv vil på scenen, eller hvis du har en idé til nogen, vi bør invitere på scenen til næste udgave af Zetland Live eller Zetland Garage. Skriv til os på live@zetland.dk eller følg med på Facebook.

    Hvor kan jeg finde billeder eller video fra de tidligere udgaver af Zetland Live?

    Ret få steder. Vi opfordrer publikum til at beholde telefon og kamera i lommerne og bare være til stede. Men ingen regel uden undtagelse, selvfølgelig, her er først et smugkig på noget af det, der skete på scenen til Zetland Live #6 på Det Kongelige Teater, oktober 2013, og derefter et kig inden for til Zetland Live #4 på Bremen Teater, februar 2013. Billederne fra Det Kongelige Teater er taget af Martin Ørsted. Billeder fra Bremen tog Kim Churchill Matthäi Leland.

    Zetland søger praktikant til foråret 2015

    Brænder du for fantastiske historier fra virkelighedens verden, der vil noget med både publikum og samfund? Og er du i stand til at omsætte dem på overraskende og eksperimenterende måder?
    Så er du måske Zetlands nye live-praktikant.
    Læs opslaget her.
    Ansøgningsfrist er den 10. november.

    Køb billet til Zetland Live her

    Billetsalget er i fuld gang. Køb billet til Zetland Live her.
    Vi er vilde med studerende, så der er selvfølgelig studierabat. Og mængderabat hvis I er mindst 10, der køber billet sammen. Ring til Billetlugens callcenter for at købe med grupperabat – 70 263 267. Vi glæder os fuldkommen vildt til at se jer derude!

    Bliv medlem

    zetland kop
    Vær en del af fællesskabet for kvalitetsjournalistik. Kom foran i køen til Zetland live. Og få billigere singler. Og måske den eftertragtede Zetland-kop.

    Mød os

    Mød Zetland

    Foto: Rasmus Malmstrøm

    Hvem vi er, og hvad vi vil.

    Hvad er en single?

    En single er en perspektivrig, journalistisk fortælling. Den er længere end en artikel, men kortere end en bog. Og den kan læses på en enkelt eftermiddag eller aften, på alle digitale platforme. Vi lover, at når du rejser dig bagefter, ved du noget, du ikke vidste i går, og som du kan huske i morgen.

    ”Nyskabende professionalisme i form såvel som indhold (…) et forfriskende alternativ til mediemøllens perspektivløse jagt på populistiske almindeligheder.”

    Anker Brink Lund, professor, CBS, Berlingske Tidende